Hovedpine på Tværs

Oplæg og undervisning
Hovedpine på Tværs er oplæg for alle med interesse for hovedpine. Oplæggene er særligt målrettet mennesker med hovedpine og pårørende.

Nationalt Videnscenter for Hovedpine afholder løbende Hovedpine på Tværs-oplæg. De består typisk af oplæg fra sundhedsfaglige eksperter, der deler ud af deres viden om relevante elementer af livet med hovedpine.

Hovedpine på Tværs afholdes fysisk eller som digitale oplæg, og det er gratis at deltage.

Skriv gerne med idéer til oplæg eller andre forslag til kontakt@videnomhovedpine.dk

Seneste oplæg:

Oplæg om migræne og behandlingsmuligheder

Oplæg v/overlæge Sonja Antic, Aarhus Universitetshospital,  om, hvad vi ved om migræne, hvilke behandlingsmuligheder der findes, og hvad du bedst selv kan gøre.   

Oplægget blev holdt på Dokk1 i Aarhus.

Se mere om oplægget her.

Fysisk aktivitet når hovedpine er en fast følgesvend

Webinar v/fysioterapeut, ph.d. Lotte Skytte Krøll fra Dansk Hovedpinecenter

Onlineforedrag om hvordan fysisk aktivitet kan indgå i behandlingen af hovedpine med baggrund i forskningen og oplægsholderens egne erfaringer med hovedpinepatienter.

Se mere om webinaret her.

 

Mentale udfordringer ved at leve med hovedpine

Oplæg v/ psykolog Simon Møller Salomon fra Dansk Hovedpinecenter

Mentale og kognitive følger ved at leve med hyppig hovedpine:
- Forstyrret opmærksomhed og koncentration
- Nedsat beslutningsevne
- Irritabilitet og svingende humør
- Nedsat hukommelse

Se mere om oplægget her.

 

Psykologisk smertebehandling

Oplæg v/psykolog ved Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Beate Vesterskov

Psykologisk smertebehandling fokuserer på, hvordan tanker, følelser
og handlinger påvirkes af hovedpine og arbejder med teknikker til at gøre det lettere at leve et godt liv trods hovedpine.

Se mere om oplægget her.

 

Kvinder og migræne 

Oplæg v/ læge og ph.d. ved Dansk Hovedpinecenter, Mona Ameri Chalmer

Hvorfor har mange flere kvinder migræne end mænd? Hvilken betydning har kønshormoner og menstruation for migræne, og hvordan behandler man menstruationsmigræne?

Se mere om oplægget her.

 

Psykiske udfordringer ved at leve med hovedpine

Oplæg v/ psykolog Simon Møller Salomon fra Dansk Hovedpinecenter

Psykiske følger ved at leve med hyppig hovedpine:
- Forstyrret opmærksomhed og koncentration
Nedsat beslutningsevne
- Irritabilitet og svingende humør
- Nedsat hukommelse

 

Migræne med aura – Hvad er det? Er det farligt? Hvordan skal det behandles?

Oplæg v/ læge og ph.d. Anders Hougaard

Migræne med aura, med eller uden hovedpine, opleves af mindst 10% af alle mennesker i løbet af livet. Men hvad sker der i hjernen, når man har migræne med aura? Må man tage migrænemedicin, når man har aura? Er der sammenhæng mellem migræne med aura og blodpropper?

 

Ny CGRP-behandling – muligheder og perspektiver

Oplæg v/ overlæge og neurolog på Dansk Hovedpinecenter, Lars Bendtsen

Hvad består CGRP-behandling af, og hvorfor virker den? Hvor mange er allerede i behandling i Danmark? Hvor tilbydes behandlingen? Venteliste til behandling – hvorfor og hvor lang? Hvad gør vi for at udbrede behandlingen?

 

Fysioterapi & hovedpine – hvad kan anbefales

Oplæg v/ fysioterapeut og ph.d. Lotte Skytte Krøll

Med udgangspunkt i erfaringer fra sit arbejde på Dansk Hovedpinecenter og forskningsbaseret viden, fortæller Lotte om viden og erfaringer med fysioterapi til mennesker med hovedpine.