Til patienter og pårørende

Svær eller hyppig/kronisk hovedpine kan have store omkostninger både for den enkelte og for de pårørende. Det kan påvirke livskvaliteten og have omkostninger i forhold til det sociale liv og aktiviteter samt betyde sygedage fra arbejdet.

Hovedpinesygdomme er oftest usynlige sygdomme, og det kan være svært for omgivelserne at sætte sig ind i sygdommen og forstå, hvorfor man ikke bare kan tage en hovedpinepille.

Nationalt Videnscenter for Hovedpine arbejder for at udbrede viden om hovedpine og sikre bedre og hurtigere diagnosticering og behandling af mennesker med hovedpine.

Nationalt Videnscenter for hovedpine samarbejder også med de fire danske patientforeninger på hovedpineområdet.


Nationalt Videnscenter for Hovedpine

Dansk Hovedpinecenter
Rigshospitalet – Glostrup
Indgang 1A, Valdemar Hansens vej 5
2600 Glostrup