Tal og statistik

Tal og statistik

Hovedpinelidelser er udbredte i Danmark og i resten af verden. Spændingshovedpine og migræne er de hyppigst forekomne.
På siden her præsenterer vi tal og forekomster på de almindeligste hovedpinesygdomme.

Hovedpine er en folkesygdom

Hovedpine blandt voksne

Mere end 800.000 (16,6 procent) danskere har migræne eller hyppig hovedpine [1].

Migræne eller hyppig hovedpine

Figur 1: Andel mænd og kvinder, som angiver at have migræne eller hyppig hovedpine.
Statens Institut for Folkesundhed

Hovedpine blandt børn og unge

Hovedpine er udbredt blandt børn og unge.

Undervisningsministeriets nationale trivselsmåling i folkeskolen 2022/23 viser, at knap 1 ud af 5 (19,4 procent) af eleverne i 4. til 9. klasse har ondt i hovedet ’tit’ eller ’meget tit’[2].

Primære og sekundære hovedpinetyper

De mest udbredte hovedpinetyper er spændingshovedpine og migræne, og mange lider af både migræne og spændingshovedpine [3]. Migræne og spændingshovedpine er primære hovedpineformer. Det vil sige, at hovedpinen ikke er forårsaget af anden sygdom.

Medicinoverforbrugshovedpine (MOH) er forårsaget af smertestillende medicin og er dermed en sekundær hovedpineform. Det samme gælder posttraumatisk hovedpine, hvor hovedpine er forårsaget af et traume mod hoved eller nakke.

Klyngehovedpine (også kaldet Hortons hovedpine) og trigeminusneuralgi (ansigtssmerter) er sjældne men svære lidelser.

Omkring 1 ud af 30 (mere end 3 procent) af den danske befolkning har kronisk hovedpine dvs. hovedpine 15 dage eller mere om måneden [4].

Tabeloversigt

Herunder vises forekomster, kønsfordelinger med videre for forskellige hovedpinetyper. Danske tal er prioriteret.

Forekomst er angivet som forekomst i løbet af et år eller forekomst i løbet af livet (livstidsprævalens).

Migræne

  • Danske tal estimerer, at 1 ud af 10 (10 procent) voksne danskere har migræne i løbet af et år[5]. Internationale studier peger dog på, at det på verdensplan er omkring 1 ud af 7 (15 procent)[6]. 
  • Flere kvinder end mænd har af migræne. Når 1 mand har migræne, vil knap 3 kvinder have migræne[5].
  • 1 ud af 4 kvinder i løbet af livet vil opleve migræne[5].
  • Migræne rammer ofte yngre aldersgrupper i den erhvervsaktive alder. Forekomsten af migræne er således højest i alderen 35 til 39 år[6].
  • Migræne er også hyppig blandt børn i skolealderen, hvor 7 procent oplever migræne i løbet af et år[7].
Global prævalens for migræne

Spændingshovedpine

  • 3 ud af 4 (74 procent) danskere har spændingshovedpine i løbet af et år[5].
  • Forekomsten af spændingshovedpine varierer på verdensplan[8].
  • Lidt flere kvinder end mænd har spændingshovedpine. Når 4 mænd har spændingshovedpine, vil 5 kvinder have spændingshovedpine[5].

Medicinoverforbrugshovedpine (MOH)

  • Omkring 2 procent af befolkningen har MOH[4].
  • Omtrent halvdelen af alle med kronisk hovedpine har et større forbrug af smertestillende medicin end den anbefalede grænse[4].

Posttraumatisk hovedpine

  • I Danmark oplever knap 1 ud af 20 mænd (4,7 procent) og 1 ud af 40 kvinder (2,4 procent) posttraumatisk hovedpine i løbet af livet”[9].

Klyngehovedpine (Hortons hovedpine)

  • Forekomsten for klyngehovedpine er omkring 1 ud af 1000 i løbet af livet. Flere mænd end kvinder rammes[10].

Trigeminusneuralgi

  • Op mod 3 ud af 1000 (0,16-0,3 procent) vil få trigeminusneuralgi” i løbet af livet. Flere kvinder end mænd rammes[11].

Samfundsøkonomiske omkostninger

Der findes ikke danske estimater på de samfundsøkonomiske omkostninger for hovedpinesygdomme samlet set, men der findes estimater for migræne.

Migræne

  • Hvert år koster migræne 420 mio. kr. i behandling og 1.2 mia. kr. i tabt produktion[12].
  • Erhvervsaktive personer med migræne har årligt 3,8 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden migræne. Det svarer til 14 procent af alle sygedage[12].

Sygedage blandt erhvervsaktive

Figur 3: Migræne står for 14 procent af alle sygedage blandt erhvervsaktive.
Sygdomsbyrden i Danmark 2015

Referencer

  1. Statens Institut for Folkesundhed 2024. Danskernes sundhed 2023.
  2. Børne – og undervisningsministeriet. National trivselsundersøgelse skoleåret 2022/2023.
  3. Lyngberg AC, Rasmussen BK, Jørgensen T, Jensen RH. Has the Prevalence of Migraine and Tension-Type Headache Changed over a 12-Year Period? A Danish Population Survey. European Journal of Epidemiology. 2005; 20: 243-249
  4. Westergaard ML, Lau CJ, Allesoe K, Gjendal ST, Jensen RH. Monitoring chronic headache and medication-overuse headache prevalence in Denmark. Cephalalgia. 2019;40
  5. Rasmussen BK, Jensen R, Schroll M, Olesen J. Epidemiology of headache in a general population – a prevalence study. Journal of clinical epidemiology. 1991; 44 (11): 1147-1157
  6. Ashina M, Katsarava Z, Do TP, Buse DC, Pozo-Rosich P, Özge A, Krymchantowski AV, Lebedeva ER, Ravishankar K, Yu S, Sacco S, Ashina S, Younis S, Steiner TJ, Lipton RB. Migraine: epidemiology and systems of care. Lancet. 2021. 17;397:1485-1495
  7. Wöber C, Wöber-Bingöl Ç, Uluduz D, Aslan TS, Uygunoglu U, Tüfekçi A, Alp SI, Duman T, Sürgün F, Emir GK, Demir CF, Balgetir F, Özdemir YB, Auer T, Siva A, Steiner TJ. Undifferentiated headache: broadening the approach to headache in children and adolescents, with supporting evidence from a nationwide school-based cross-sectional survey in Turkey. J Headache Pain. 2018;19(1):18
  8. Ashina S, Mitsikostas DD, Lee MJ, Yamani N, Wang S-J, Messina R, Ashina H, Buse DC, Pozo-Rosich P, Jensen RH, Diener H-C, Lipton RB. Tension-type headache. Nature reviews disease primers. 2021; 7 (24)  
  9. Rasmussen BK, Olesen J. Symptomatic and nonsymptomatic headaches in a general population. Neurology. 1992: 42: 1225–31
  10. Fischera M, Marziniak M, Gralow I, Evers S. The incidence and prevalence of cluster headache: a meta-analysis of population-based studies. Cephalalgia. 2008: 28 (6): 614-618 
  11. Bendtsen L, Zakrzewska JM, Bruvik Heinskou T, Hodaie M, Lacerda Leal PR, Nurmikko T, Obermann M, Cruccu G, Maarbjerg S. Advances in diagnosis, classification, pathophysiology, and management of trigeminal neuralgia. Lancet Neurology. 2020; 19(9): 784–96
  12. Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen; 2015.
Print