Hvem er NVH

Nationalt Videnscenter for Hovedpine skal understøtte Danmarks førerposition inden for behandling og forskning i migræne- og hovedpine. ​

Nationalt Videnscenter for Hovedpine vil arbejde for vidensdeling og -formidling til sundhedsfagligt personale i regioner og kommuner i hele Danmark med udgangspunkt i dokumentation og evidensbaseret viden, med særlig vægt på samarbejdet med almen praksis.

Nationalt Videnscenter for Hovedpine vil samarbejde med de fire danske hovedpine-fokuserede patientforeninger med henblik på oplysning og vidensdeling til hovedpinepatienter og pårørende.

Nationalt Videnscenter for Hovedpine vil undersøge den almene befolknings vidensniveau omkring hovedpine med henblik på oplysning og vidensdeling og nedbringe stigma.

Nationalt Videnscenter for Hovedpine er etableret i tilknytning til Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet – Glostrup efter en 4-årig bevilling på Finansloven 2018.


Nationalt Videnscenter for Hovedpine

Dansk Hovedpinecenter
Rigshospitalet – Glostrup
Indgang 1A, Valdemar Hansens vej 5
2600 Glostrup