Hovedpinekursus for praktiserende læger – Glostrup

Hovedpine er en folkesygdom, som ofte er underdiagnosticeret og underbehandlet.

De fleste hovedpinepatienter håndteres i almen praksis, så der er brug for at praktiserende læger er opdaterede på hvordan hovedpine diagnosticeres og behandles.

Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen afholder i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Hovedpine en række kurser i hovedpine for læger i almen praksis. Denne gang foregår det i Glostrup.

Der er beskrevet mere end 200 forskellige hovedpinetyper, så dette kursus giver dig et klart overblik for at sikre det gode patientforløb for dine hovedpinepatienter.

Nationalt Videnscenter for Hovedpine har sammen med Dansk Hovedpine Center udarbejdet Hovedpine 1·2·3; et diagnostisk værktøj, som med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger gennemgår trinene i diagnose, behandling og forebyggelse af hovedpine på en overskuelig måde.

Kurset vil gennemgå de hyppigste hovedpinetyper og præsentere en klar model for diagnose, behandling og forebyggelse. Du bliver præsenteret for forslag til medicinsk og ikke-medicinsk behandling af de forskellige hovedpinetyper. Kurset vil give dig konkrete redskaber til bedre og mere systematisk at styrke behandlingen af patienter med hovedpine i din klinik.

Undervisningen vil være case-baseret.

 

Undervisere

Henrik Winther Schytz, Overlæge, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet

Faisal Mohammad Amin, Læge, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet

Tidspunkt

1. Oktober 2019 09.00 – 16.00

Lokation

Scandic Glostrup
Roskildevej 550
2605 Brøndbyvester

Tilmelding

Tilmeld dig her

Kurset er godkendt til refusion ved fonden for almen praksis.

 

Øvrige kursusdage

Aalborg             28. oktober 2019
Aarhus               29. oktober 2019
Ringsted            19. november 2019
Kolding              20. november 2019

 

 

Se flere


Nationalt Videnscenter for Hovedpine

Dansk Hovedpinecenter
Rigshospitalet – Glostrup
Indgang 1A, Valdemar Hansens vej 5
2600 Glostrup