Migræne ligger på andenpladsen som årsag til sygdomsbelastning

16/12 2020

Global Burden of Disease (GBD 2019) er et omfattende forsøg på at kvantificere tabt sundhed på verdensplan. GBD 2019 dækker over 369 sygdomme/lidelser/skader i 204 lande og anvendes af WHO.

På verdensplan ligger migræne på andenpladsen som årsag til sygdomsbelastning (YLD: Years Lived with Disability), som er et samlet mål for antal sygdomstilfælde, sygdomsvarighed og alvorlighed af sygdom. Lændesmerter ligger på førstepladsen.

Blandt de 15-49-årige kvinder er migræne imidlertid den ledende årsag til sygdomsbelastning.

Rigmor Højland Jensen, professor og leder af Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet-Glostrup, deltager i det internationale WHO- samarbejde ”Lifting The Burden: the Global Campaign against Headache”, som har gennemgået estimaterne for migræne og hovedpine: ”Med denne vigtige undersøgelse er det igen slået fast, at migræne og andre hovedpinesygdomme udgør en kæmpe belastning for de sygdomsramte og for samfundet. Det er endda på trods af, at der findes ganske effektiv anfaldsmedicin og forebyggelse. Disse tal understreger det store behov for synliggørelse og anerkendelse af disse skjulte smertetilstande. Her er uddannelse og forskning altafgørende”.

Læs editorial fra Lifting the Burden i The Journal of Headache and Pain her

Se flere


Find os her:

Email

NVH på Facebook

 

 

Nationalt Videnscenter for Hovedpine

Dansk Hovedpinecenter
Rigshospitalet – Glostrup
Indgang 1A, Valdemar Hansens vej 5
2600 Glostrup