Fokus på hovedpine i praktiserende lægers efteruddannelse

21/01 2020

Fonden for Almen praksis har netop offentliggjort nye temaer for de praktiserende lægers obligatoriske efteruddannelse også kaldet systematisk efteruddannelse. De temaer der udvælges til den systematiske efteruddannelse, er temaer, som er centrale for arbejdet i almen praksis, og som undersøgelser har vist kan være udfordrende for praktiserende læger. Ét af disse temaer er hovedpine.

Almen praksis er en hjørnesten i behandlingen af hovedpine og tager sig af størstedelen af dem, der tager kontakt til sundhedsvæsenet med en hovedpinelidelse.  Valget af hovedpine som tema er en skelsættende begivenhed, der vil komme rigtig mange mennesker med hovedpine til gode.

Kurser udbudt af Nationalt Videnscenter for Hovedpine vil fremover blive godkendt til refusion efter den forhøjede takst for tabt arbejdsfortjeneste, som gælder kurser udbudt under den systematiske efteruddannelse.

Find kommende kurser til praktiserende læger i vores kalender.

Se flere


Nationalt Videnscenter for Hovedpine

Dansk Hovedpinecenter
Rigshospitalet – Glostrup
Indgang 1A, Valdemar Hansens vej 5
2600 Glostrup